onsdag den 24. september 2008
Tilbage til byen
I fredags tog Khama og jeg så turen tilbage til Lusaka igen. Jeg har i mellemtiden købt en elegant lille ’jeep’ af min amerikanske veninde Jean til overtagelse når hun rejser d 1. oktober, og det betyder at vi næste gang slipper for at tage den overfyldte bumlebus og i stedet kan cruise afsted. Spændende! – og lidt skræmmende også. En af mine nye venners bekendte, en tysk udviklingsarbejder, kom i sidste uge til at køre en lille dreng ned under en felttur langt oppe i det nordlige Zambia. Drengen døde senere, og I kan nok forestille jer hvilke traumer det efterlader… Opgaven nu går på at forsøge at bearbejde de mange observationer, refleksioner og interviews, som Khama og jeg har samlet sammen i løbet af ugen – og om et par ugers tider tager jeg afsted ud til Hangombe igen. Glæder mig allerede…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar