Nu er der igen gået måneder, hvor jeg ikke har fået skrevet - men I er ikke glemt! Tingene går bare lidt stærkt hernede for tiden. Jeg kommer hjem til København på onsdag, og det betyder et mere eller mindre definitivt farvel til Zambia og Afrika - i hvert fald for denne gang. Siden sidst har jeg haft besøg hjemmefra af Anne og Annette, fået afsluttet mit feltabejde i landsbyen, brugt dage og uger sammen med min fantastiske assistent og festet løs i expat-tilværelsen i Lusaka. Derudover har jeg så liiige været et smut i Cape Town, først og fremmest for at besøge to topinteressante professorer fra hhv Ghana og Zambia, som begge arbejder inden for mit 'felt' - meget inspirerende. Og når nu jeg var i den del af kontinentet blev det jo også lige til lidt sightseeing ud til bla Kap det Gode Håb, samt en helt overvældende shoppingtur, hvilket ikke ligefrem er noget jeg har dyrket i det sidste halve år. Bagefter var jeg sammen med min ven Petter et smut i Maputo, hovedstaden i Mocambique, for at besøge Rasmus, der bor dernede. Alt i alt en rigtig skøn måde at sige farvel til Afrika på. Som I nok kan forestille jer, drøner jeg rimelig meget rundt her de sidste dage, så jeg orker ikke rigtig at skrive mere. I stedet har jeg lagt billeder op (hvilket i virkeligheden nok også er det, der interesserer jer mest , ), og jeg skal nok tegne og fortælle når jeg kommer hjem. Glæder mig til at se jer i DK lige om lidt!
lørdag den 28. marts 2009
Hjem!
Nu er der igen gået måneder, hvor jeg ikke har fået skrevet - men I er ikke glemt! Tingene går bare lidt stærkt hernede for tiden. Jeg kommer hjem til København på onsdag, og det betyder et mere eller mindre definitivt farvel til Zambia og Afrika - i hvert fald for denne gang. Siden sidst har jeg haft besøg hjemmefra af Anne og Annette, fået afsluttet mit feltabejde i landsbyen, brugt dage og uger sammen med min fantastiske assistent og festet løs i expat-tilværelsen i Lusaka. Derudover har jeg så liiige været et smut i Cape Town, først og fremmest for at besøge to topinteressante professorer fra hhv Ghana og Zambia, som begge arbejder inden for mit 'felt' - meget inspirerende. Og når nu jeg var i den del af kontinentet blev det jo også lige til lidt sightseeing ud til bla Kap det Gode Håb, samt en helt overvældende shoppingtur, hvilket ikke ligefrem er noget jeg har dyrket i det sidste halve år. Bagefter var jeg sammen med min ven Petter et smut i Maputo, hovedstaden i Mocambique, for at besøge Rasmus, der bor dernede. Alt i alt en rigtig skøn måde at sige farvel til Afrika på. Som I nok kan forestille jer, drøner jeg rimelig meget rundt her de sidste dage, så jeg orker ikke rigtig at skrive mere. I stedet har jeg lagt billeder op (hvilket i virkeligheden nok også er det, der interesserer jer mest , ), og jeg skal nok tegne og fortælle når jeg kommer hjem. Glæder mig til at se jer i DK lige om lidt!
Road trip
På vej hjem efter afhentning af strandet firhjulstrækker - ponton'en over Zambezifloden brød sammen på den første tur, så vi måtte efterlade bilen og ta taxa hjem. Her står jeg og er rigtig glad over, at vi rent faktisk kan køre hjem denne gang. Blot én af mange hverdagsudfordringer her i l'Afrique...
Strandliv i Cape Town
Min new yorkerveninde Holly og hendes kæreste Andrej, der for tiden bor i Cape Town. Fantastisk strand, men vandet har ca samme temperatur som Vesterhavet i marts...
På vinterferie i Zambia
En skøn uge sammen med Anne og Annette, hvor vi var på luksuslodge på Lower Zambezi, til expat-middage i Lusaka og med mikrofly ned til Vic Falls. Sådan bør man jo egentlig leve livet i Afrika... , )
mandag den 2. februar 2009
Ud i marken
Siden sidst har jeg været 5-6 uger i felten, det vil sige med diktafonen i lommen og gummistøvlerne på. Det har været heftigt, ind i mellem også lidt for følelsesmæssigt overvældende at være ’alene’ i så radikalt anderledes et socialt miljø – men samlet set har det været en fantastisk oplevelse, og jeg har fået samlet flere og vildere historier, fortællinger, indtryk og informationer ind, end jeg overhovedet havde turdet håbe på. Ligesom de sidste par gange har jeg boet sammen med min assistent Khamas dejlige familie, og efterhånden er jeg nærmest blevet adopteret af dem, såvel af hans aldrende forældre, hans søster Minivah, der er på min alder og helt skøn, og af hendes fem vidunderlige børn. Det har betydet rigtig meget at have en form for hjem, hvor jeg kunne gå rundt med morgenhår og en gammel t-shirt eller sidde stille med en bog uden hele tiden at skulle være på som den mærkelige nye hvidling i landsbyen.
Tæt på
Meget af arbejdet har bestået i at gå rundt til de forskellige homesteads og tale med gamle mænd og unge mødre om så vidtrækkende emner som prostitution, teenagegraviditeter, gødning, druk, regnfald, hustruvold og skolepriser – man må sige, at jeg får mit interessefelt udvidet for tiden! Det vil være for omfattende (og arbejdsagtigt) for mig at gå i gang med alle de historier, jeg har lyttet til igennem den sidste måneds tid, men jeg kan afsløre, at det ind i mellem har føltes som at være med i et fiktivt spændingsdrama, hvor jeg har spillet den ’neutrale’ psykolog eller embedsmand, som de forskellige parter hver især har set som deres fortrolige alliance. Lidt for fortroligt nogle gange!
Abonner på:
Opslag (Atom)
