Om aftenen og i de varme timer midt på dagen fra ca 12-16, hvor man stort set ikke kan lave andet end at drikke te og hænge ud i skyggen, sad jeg typisk i ’mandestuen’ (en fin lille terasseagtig bygning beregnet for alvorlig mandesnak) og talte med Khama og hans far – for det meste med Khama som oversætter, men faren var med sine 75 år ivrig efter at lære engelsk og bruge sit sparsomme ordforråd. Khamas far ville vide alt om jordbrug og kvægdrift i Danmark, om spisevaner, familiestrukturer og industri, og det kan altså være en udfordring at gøre begribeligt for et menneske, der stort set aldrig har bevæget sig ud over den zambianske savanne. Jeg har købt en ’Danmarksbog’ med billeder, som jeg tager med derud næste gang – det bliver sjovt at høre deres reaktioner.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Nana
Sikke nogle smukke billeder og fine små beretninger fra din dagligdag og liv. Det ser så spændende ud! gid det var mig, der var ude og opleve verden, tænker jeg...
Kærligst Ditte
Send en kommentar