Lusaka

Selve byen, Lusaka, er der ligesom sidst ikke meget at skrive hjem om. I forhold til andre sydlige afrikanske hovedstæder som Johannesburg, Maputo (Mocambique) og selv Harare (der modsat mediebilledet faktisk er en sydende kulturby), virker Lusaka ærlig talt tam og kedelig: ’Kulturlivet’ centrerer sig om byens store, amerikansk inspirerede shopping­centre, hvor indkøb, spisning, biografbesøg og natteliv gnidnings­løst kombineres, gerne med udsigt til enorme parkeringspladser fyldt med firhjulstrækkere og grimme reklameskilte. Ikke megen etnoidyl på den front… Det betyder, at de ’ex-pats’ der kommer hertil for at bo og arbejde på sin vis er her i trods, hvilket ifølge mange giver dem (os) en særlig arbejdsiver. I hvert fald kan jeg se, at mine venner og bekendte på ambassader, i græsrodorganisationer og ’aid agencies’ a la Danida generelt arbejder intenst meget og er superambitiøse omkring deres respektive projekter – hvilket jo nok meget godt for en professionel eskapist og dagdriver som mig… , )