I torsdags tog jeg ned til byen Livingstone (som, ja, er opkaldt doktoren) for at mødes med nogle kommende kolleger i Zambias sydlige provins – heldigvis var der begejstring fra begge sider, tror det kommer til at køre fint. Samtidig havde jeg chancen for at opleve de berømte Victoria Falls, der deler grænsen mellem Zambia og det nordlige Zimbabwe – man går simpelthen over en enorm bro og så er man i et nyt land. Jeg var blevet advaret om, at det ville være en våd oplevelse, eftersom regntiden kun lige er slut, og der derfor er mere vand i Zambezifloden end på nogen anden tid af året – men alligevel var det helt vildt! Fra Zambiasiden går man gennem nationalparken ud på en lille skrøbelig gangbro og står måske 50-60 meter fra de enorme vandmasser, der brøler ned imod én. Jeg blev selvfølgelig totalt gennemblødt og har hostet mig igennem de efterfølgende dage – plus at mit stakkels kamera brød sammen af vandmasserne og først kom til live et par døgn senere.. Men det var dét værd , ) Dagen efter så jeg faldene fra Zimbabwesiden – mindre vådt, men stadig overvældende.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar