mandag den 14. april 2008

Ku-Omboka!



Her i weekenden tog jeg så på en rigtig road trip med danske Karen og Tue og canadiske Toby 600 km ud til Mongu i Zambias vestlige provins, hvor den enorme Zambeziflod har skabt det smukkeste delta af sivmarker og vilde fugle. Her bor den enevældige Lozikonge på en lille ø, og hvert år i marts-april, når floden er på sit højeste, flytter han fra øen og ind på et stort palads på fastlandet under meget festlige, ceremonielle omstændigheder, kaldet Ku-Omboka. 2-300 mænd trækker i rød hat og leopardskørter og eskorterer ham gennem sivene på en smuk aflang båd med en særlig lille hytte til kongen – under en meget fin elefant i papmaché! Alle billederne til højre er derfra…

Ingen kommentarer: