På vej

Nu er der gået flere måneder, hvor jeg ikke har fået skrevet her – jeg beklager over for jer rejselystne og nysgerrige læsere , ). Men det har været en travl og lidt kaotisk tid, så der har ikke rigtig været plads til at gøre status. Det er der faktisk heller ikke lige nu – står med et halvt ben i kufferten på vej ud i bushen i længere tid, men en lille julehilsen vil jeg jo gerne sende. Siden sidst har jeg været både i Harare, København og Dar es Salaam i en blanding af arbejde og ren nydelse. Jeg nåede jo at se en del af jer, da jeg var hjemme i november for at vidne i retten for Kunst & Farver (og vi vandt sagen) – og selv om det var kort, var det dejligt lige at sige hej, få noget vejledning og lige få afrokulleret lidt på afstand.

Nørderi

Derefter fulgte en intensiv periode i Lusaka, hvor jeg sad sammen med min fortsat fantastiske assistent Khama og oversatte undervisningstimer, som vi har optaget digitalt. Det er et sindssygt stort arbejde, men faktisk mere interessant end det nok umiddelbart lyder – og heldigvis er der begyndt at vise sig en del mønstre, som jeg kan arbejde videre med. Det er stadig en lidt mærkelig proces at være studerende på denneher måde, i forhold til hvad jeg ellers har prøvet – man er virkelig sin egen chef, og nogle gange kan jeg godt ryste lidt i klipklapperne, når jeg fx genlæser mine meget tjekkede projektplaner og så sammenligner med den virkelighed, jeg febrilsk forsøger at få til at give mening. Men det er vistnok meget normalt…

Zanzibar

Her i december har skolerne været lukket, så jeg besluttede spontant at afholde min juleferie tidligt i år. Sammen med Wendel har jeg været afsted til Zanzibar – en skøn lille tropeø ud for Tanzanias hovedstad Dar es Salaam – og det har været helt vidunderligt. Stort set hver dag har jeg siddet under en stor palmeparasol og arbejdet med udsigt over det skønneste lyseblå vand.. På vej tilbage til Dar es Salaam endte vi på forunderlig vis med at overnatte i selveste Sultanens tidligere palads! Ord kan ikke beskrive det, men en blanding af Ali Babba, Middelalderbyen og Sheraton måske..?

Afrojul..

I går aftes holdt jeg så for-julemiddag sammen med mine søde svenske venner og andre her i Lusaka – jul har ligesom ikke helt samme betydning for zambianere som i Danmark, men der blev dog festet med manér. Regnen piskede ned hele dagen, så lidt dansk jul var der da over det… , ). Om et par timer kører jeg så ud til landsbyen Hangombe, hvor Khama og hans familie venter. Jeg regner med at blive derude det meste af januar for at indsamle de sidste og afgørende data, så nu er det er det slut med luksusmiddage og på med gummistøvlerne! Så slut for nu – jeg håber I får en skøn jul alle sammen og en festlig nytårsfest. Og så vil jeg glæde mig til at læse alle jeres breve, som I nu får masser af tid til at skrive i den lange juleferie… , )

Glade gadebørn

Min bofælle Adam, som selv er irer, leder et ambitiøst teaterprojekt her i Lusaka – Barefeet Theatre – som berører mere end 1000 gadebørn (nogle mere forældreløse end andre). Børnene bor typisk på centre rundt omkring i byen, hvis ikke de sover på gaden – og Adam og hans facilitatorer tager så rundt og giver børnene selvtillid gennem teater, musik, dans, akrobatik mm. Meget sympatisk. Og hele projektet er ekstra sexet, fordi deher toplækre unger altså kan føre sig frem på en lidt anden måde, end vi er vant til hjemme. I lørdags startede den årlige ’Barefeet Festival’ med en ca 1 km lang parade af udklædte børn. Adam havde bedt mig fotografere, og nogle af resultaterne kan I se her… , )

Hopla

Efter paraden var der dans, her med professionelle zambiske dansere. Ikke så meget andet at sige end svedigt..

Bil

I forrige uge var jeg sammen med Khama igen ude i min landsby Hangombe – denne gang i min nyindkøbte Toyota. Det er rimelig mærkeligt pludselig at være blevet ejer af en firhjulstrækker, men på den anden side er det enormt anvendeligt et sted som her, hvor offentlig transport nærmest er ikkeeksisterende både i og uden for byen. Ovenikøbet har jeg fået smart simkort-moden og computeroplader i bilen, hvilket betyder at jeg nu kan gå på nettet langt ude i bushen! En gadgetnørd er på vej frem… På billedet er det mig og Khamas søster Miniva med lille Weendo på armen.