Derefter fulgte en intensiv periode i Lusaka, hvor jeg sad sammen med min fortsat fantastiske assistent Khama og oversatte undervisningstimer, som vi har optaget digitalt. Det er et sindssygt stort arbejde, men faktisk mere interessant end det nok umiddelbart lyder – og heldigvis er der begyndt at vise sig en del mønstre, som jeg kan arbejde videre med. Det er stadig en lidt mærkelig proces at være studerende på denneher måde, i forhold til hvad jeg ellers har prøvet – man er virkelig sin egen chef, og nogle gange kan jeg godt ryste lidt i klipklapperne, når jeg fx genlæser mine meget tjekkede projektplaner og så sammenligner med den virkelighed, jeg febrilsk forsøger at få til at give mening. Men det er vistnok meget normalt…
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar