mandag den 2. februar 2009

Ud i marken


Siden sidst har jeg været 5-6 uger i felten, det vil sige med diktafonen i lommen og gummistøvlerne på. Det har været heftigt, ind i mellem også lidt for følelsesmæssigt overvældende at være ’alene’ i så radikalt anderledes et socialt miljø – men samlet set har det været en fantastisk oplevelse, og jeg har fået samlet flere og vildere historier, fortællinger, indtryk og informationer ind, end jeg overhovedet havde turdet håbe på. Ligesom de sidste par gange har jeg boet sammen med min assistent Khamas dejlige familie, og efterhånden er jeg nærmest blevet adopteret af dem, såvel af hans aldrende forældre, hans søster Minivah, der er på min alder og helt skøn, og af hendes fem vidunderlige børn. Det har betydet rigtig meget at have en form for hjem, hvor jeg kunne gå rundt med morgenhår og en gammel t-shirt eller sidde stille med en bog uden hele tiden at skulle være på som den mærkelige nye hvidling i landsbyen.

Ingen kommentarer: