Historier

Ud over sådanne samtaler og interviews har Khama og jeg optaget en lang række mere eller mindre traditionelt funderede fabler eller ’stories’, fortalt af børn eller gamle mennesker hen over bålet om aftenen. Eftersom alt foregår på lokalsproget Tonga, er det selvfølgelig ind imellem lidt svært for mig at være med – men jeg har gode oversættere omkring mig, og så er det jo tophyggeligt at sidde dér med hele familien. Ligesom før har jeg opholdt mig en del i klasseværelserne på den lokale skole, og det har været rart og spændende at komme tæt på de enkelte lærere, der typisk arbejder under absurde vilkår: op til 70 børn i klassen, smadrede borde, ingen bøger eller vinduer og hul i taget. Hvilket altså ikke er specielt smart, når monsumen vælter ned over bygningerne…

Hjem igen

Nu er jeg så tilbage i Lusaka, og det er bare rigtig rart at kunne læse en avis og gå en tur i supermarkedet. I fredags var der jazzkoncert med en gruppe 80+ zambianske mænd i jakkesæt på én af de lokale restauranter, og det var virkelig dejligt at mødes med venner og føle sig helt almindelig igen. De næste mange uger kommer til at gå med at gennempløje de enorme mængder af data, som jeg har indsamlet, og faktisk passer det mig helt fint at skulle sidde og nørde lidt med mig selv ved computeren. Når man har en pool og diverse mango- og guavatræer i baghaven, kan det aldrig gå helt galt.. Først får jeg dog besøg af mine dejlige veninder Annette og Anne i denne uge, og jeg glæder mig helt afsindigt – vi tager på safari i weekenden, og det bliver skønt at kunne efterlade de faglige antenner hjemme i bogkassen. Hej for nu! , )

På vej

Nu er der gået flere måneder, hvor jeg ikke har fået skrevet her – jeg beklager over for jer rejselystne og nysgerrige læsere , ). Men det har været en travl og lidt kaotisk tid, så der har ikke rigtig været plads til at gøre status. Det er der faktisk heller ikke lige nu – står med et halvt ben i kufferten på vej ud i bushen i længere tid, men en lille julehilsen vil jeg jo gerne sende. Siden sidst har jeg været både i Harare, København og Dar es Salaam i en blanding af arbejde og ren nydelse. Jeg nåede jo at se en del af jer, da jeg var hjemme i november for at vidne i retten for Kunst & Farver (og vi vandt sagen) – og selv om det var kort, var det dejligt lige at sige hej, få noget vejledning og lige få afrokulleret lidt på afstand.

Nørderi

Derefter fulgte en intensiv periode i Lusaka, hvor jeg sad sammen med min fortsat fantastiske assistent Khama og oversatte undervisningstimer, som vi har optaget digitalt. Det er et sindssygt stort arbejde, men faktisk mere interessant end det nok umiddelbart lyder – og heldigvis er der begyndt at vise sig en del mønstre, som jeg kan arbejde videre med. Det er stadig en lidt mærkelig proces at være studerende på denneher måde, i forhold til hvad jeg ellers har prøvet – man er virkelig sin egen chef, og nogle gange kan jeg godt ryste lidt i klipklapperne, når jeg fx genlæser mine meget tjekkede projektplaner og så sammenligner med den virkelighed, jeg febrilsk forsøger at få til at give mening. Men det er vistnok meget normalt…

Zanzibar

Her i december har skolerne været lukket, så jeg besluttede spontant at afholde min juleferie tidligt i år. Sammen med Wendel har jeg været afsted til Zanzibar – en skøn lille tropeø ud for Tanzanias hovedstad Dar es Salaam – og det har været helt vidunderligt. Stort set hver dag har jeg siddet under en stor palmeparasol og arbejdet med udsigt over det skønneste lyseblå vand.. På vej tilbage til Dar es Salaam endte vi på forunderlig vis med at overnatte i selveste Sultanens tidligere palads! Ord kan ikke beskrive det, men en blanding af Ali Babba, Middelalderbyen og Sheraton måske..?

Afrojul..

I går aftes holdt jeg så for-julemiddag sammen med mine søde svenske venner og andre her i Lusaka – jul har ligesom ikke helt samme betydning for zambianere som i Danmark, men der blev dog festet med manér. Regnen piskede ned hele dagen, så lidt dansk jul var der da over det… , ). Om et par timer kører jeg så ud til landsbyen Hangombe, hvor Khama og hans familie venter. Jeg regner med at blive derude det meste af januar for at indsamle de sidste og afgørende data, så nu er det er det slut med luksusmiddage og på med gummistøvlerne! Så slut for nu – jeg håber I får en skøn jul alle sammen og en festlig nytårsfest. Og så vil jeg glæde mig til at læse alle jeres breve, som I nu får masser af tid til at skrive i den lange juleferie… , )

Glade gadebørn

Min bofælle Adam, som selv er irer, leder et ambitiøst teaterprojekt her i Lusaka – Barefeet Theatre – som berører mere end 1000 gadebørn (nogle mere forældreløse end andre). Børnene bor typisk på centre rundt omkring i byen, hvis ikke de sover på gaden – og Adam og hans facilitatorer tager så rundt og giver børnene selvtillid gennem teater, musik, dans, akrobatik mm. Meget sympatisk. Og hele projektet er ekstra sexet, fordi deher toplækre unger altså kan føre sig frem på en lidt anden måde, end vi er vant til hjemme. I lørdags startede den årlige ’Barefeet Festival’ med en ca 1 km lang parade af udklædte børn. Adam havde bedt mig fotografere, og nogle af resultaterne kan I se her… , )